Nepal tur 1999                                                        Printvenlig side

Vi har altid holdt meget af at rejse.

I 1999 planlagde vi en tur til Indien. Vores gode venner Birthe og John, som ligeledes har rejst meget, 
så lidt bekymrede ud, da vi fortalte om vores planer. 

De mente ikke at vores temperament ville kunne klare en sådan tur. 
Det mylder af mennesker ville vores nerver ikke kunne holde til !  

Vi skulle tage til Nepal, det var lige os. Og sådan blev det.
(Vi har efterfølgende takket Birthe og John mange gange)

Her er dagbogen fra vores tur. 

Onsdag den 6. oktober

Vi havde købt billetter til Kathmandu med Golf-Air. En lidt lang og besværlig rute, men billig. 
Under 5000 kr. for en returbillet.

Vi fløj fra KBH kl. 14.50 med første stop i London. Så 5 timers ventetid før flyet kl. 22 til Daho. Vi havde håbet på at sove lidt i flyet, men der blev serveret noget hele tiden og der var megen uro.

Torsdag den 7. oktober

Doha er lufthavnen i Qatar, vi skulle bare tanke op og efter en time fløj vi videre mod Barain. Der var vi kl. 8 og skulle først videre mod Kathmandu kl. 11.30.Vi landede i Kathmandu kl. 19, det tog lidt tid at få bagagen og komme igennem paskontrollen. Uden for lufthavnen var der et mylder af mennesker der råbte og skreg. Det viste sig, at det var chauffører, der ville kapre passagerer til deres taxaer. En chauffør stod med et skilt med vores navne. Taxaen viste sig at være en lille ramponeret Fiat, hvor alt indtrækket manglede. Der var to chauffører eller også var det bare en ven, der skulle med til Kathmandu, så vi var 4 mennesker, 2 store rygsække og en del anden bagage inde i bilen. Der var en utrolig trafik og vejene var meget hullede og snævre og bilens fjedre havde set bedre dage.

Nå, men vi nåede ind til hotellet, som vi havde booket hjemmefra via nettet til 18 $. Efter et bad og noget rent tøj, gik vi ud på gaden for at se os omkring, og finde et sted, hvor vi kunne få lidt aftensmad. Der var et mylder af folk, cykler, rickshaw (Tuk-Tuk), scootere og biler alle vegne, men alle var flinke og smilende. Der var ret beskidt i gaderne, men ikke værre end man kunne springe over det værste. Vi fandt et godt sted at spise, vi fik først suppe, så en vegetarisk ret med ris og brød, dertil 2 store øl 0,65 liter og så kaffe. Det hele blev ca. 75 kr., som vi syntes var billigt, men viste sig at være ret dyrt efter nepalesiske forhold.

Vi slentrede så tilbage til hotellet for at gå i seng, det bliver nu rart at ligge ned, efter at have tilbragt sidste nat siddende i en flyver.

Fredag den 8. oktober

Vi stod op kl. 7.30 efter en god nats søvn, og morgenmaden fik vi i Tibet Guest Houses have. Nu skulle vi rigtig ud og se på byen. Trafikken var allerede godt i gang og det var svært at komme frem. Der er forretninger og boder og gadehandlere alle vegne og vi bliver ofte spurgt, om vi vil købe, men de er ikke anmassende. Der er også hele tiden et byggeri eller vejarbejde i gang, så alt ser ret kaotisk ud. Vi går ned i en tibetansk have, for at spise frokost (ris, karrykartofler, sejt fårekød og linsesuppe) ikke specielt godt. Vi går ned forbi kongeslottet og Green Line busserne til Durban Square, der er en million mennesker og man kan

næsten ikke trække vejret for dieselos. Vi går ind et sted og bestiller 2 colaer, 32 Rs. 3,50 kr. for 2 colaer serveret på en cafe, utroligt.

Vi hyrer en Tuk-Tuk, desværre er det en lille fyr, som må lægge utrolige kræfter i at få cyklen igennem de store huller i vejene.

Vi er noget trætte, det må være lidt jetlag eller bare alle de nye spændende indtryk. Vi lægger os lidt inden vi går ud for at finde et godt sted at spise aftensmad. Vi går på Thai restaurant, et rigtig fint sted og får kylling-kokossuppe, thairuller og kaffe og kage, meget lækkert. Vi kikker lidt på livet i Thamal, som er den turistede del af Kathmandu, inden vi går hjem i seng.

Lørdag den 9. oktober

Vi havde bestemt os for at gå ud til Abe-templet, ca. 2 km vest for Thamal. Det blev en varm tur, den skal helst foretages tidligt om morgenen. Det var nemt at finde derud, men vi havde troet, at vi kom ud på landet, men der var huse, smalle gader og masser af trafik helt derud.

Abe-templet lå på en 77 meter høj bakketop, der var 500 trin op til det, men det lå meget smukt og der var en utrolig flot udsigt fra det. Aberne løb frit rundt deroppe og de var også ret frække. Vi gik lidt rundt og kikkede, det var ret så turistet med boder og den slags. På vej tilbage fandt vi et lille godt sted at spise frokost. Mens vi sad der, kom der et optog forbi, de var udklædte og spillede på trommer og fløjter, der var vel en 60 – 70 stykker + alle dem der kikkede på, ret flot. Bagefter gik vi til busstationen (Green Line) og bestilte

billetter til Phokara til mandag morgen. 600 Rs for en bustur på 7 timer i en bus med aircondition og inkl. frokost.

Vi tog en Tuk-tuk til Patan, den ældste buddhistiske by i verden. Tidligere et lille kongedømme og arvefjende til Kathmandu. Patans Durban square var utrolig flot med meget gamle bygninger. Vi fandt en lille restaurant på 1. sal med udsigt over pladsen og nød en sodavand. Vi slentrede lidt rundt resten af eftermiddagen og spiste så aftensmad på en tagterrasse med udsigt til solnedgang over Himalaya. Vi tog en Tuk-tuk tilbage til hotellet.

Søndag den 10. oktober

Efter morgenmad gik turen til Highlanders kontor for at forhører os om trekkingmuligheder. Vi blev anbefalet et 6-dages trek i lavlandet. Vi blev også anbefalet et bedre hotel, så vi gik tilbage til vores hotel for at pakke og checke ud. På vores nye guesthause ”Kantipur” fik vi et rigtig godt værelse med bad og udsigt for 8$.

Efter en god frokost hyrede vi en taxa til at køre os til Nagarjun. Chaufføren forlangte 1000 RP, men vi fik ham presset ned til 600RP. Nagarjun er en 2000 m. høj knold med en lille stupa på toppen. De sidste 500 m. foregik på en nærmest ufremkommelig vej, men foruden at kigge på sit ur utallige gange fortsatte chaufføren smilende til toppen. Vi gav ham 800 RP for turen. Efter at kigget os lidt omkring på toppen og nydt udsigten, begyndte vi nedturen af en meget stejl og glat skovsti. En gut på ca. 12 år tog på eget initiativ rollen som guide, sandsynligvis for at tjene lidt penge. Han sprang nærmest ned af bjerget, Susan gik i et støt og roligt tempo og jeg lagde hårdt ud med det resultat, at jeg næsten gik død, før vi nåede ned. Vores taxa chauffør havde været forudseende og havde parkeret, hvor skovstien mundede ud i vejen. Vi satte os på en bænk og fik tilbudt vand af nogle lokale folk. Vores guide fortsatte uden at forvente nogen form for betaling. Susan fik ham dog indhentet og gav ham 45 RP, han strålede som en sol.

Uden at diskutere pris for returkørsel satte vi os ind i taxaen med et forstående blik fra hans side (der blev overhovedet ikke sagt et ord).

Efter et bad på Kantipur Guesthouse tog vi til Highlandes kontor og bookede 6-dages trekket, startende den 17. oktober samt et mountain flight den 25. oktober. Nu var det tid til aftensmad. Vi fik igen en rigtig lækker middag.

Mandag den 11. oktober

Vækkeuret ringede kl. 5.40. Vi fik afleveret overskydende bagage på hotellet og tog en rickshaw til Green Line busstationen. Bussen afgik kl. 6.45. Kathmandu var allerede vågen, så turen ud af byen var lidt kaotisk. Dagen var begyndt med en varmetåge i dalen, men omkring kl. 8.30 lettede den og turen til Pohkara blev en fantastisk flot tur mellem de grønne bjerge og langs med generelt meget beskidte floder. Vi fik serveret frokost (inkluderet i busbilletten) omkring kl. 10.00 på et meget flot ressort. Vi ankom til Pohkara kl.14.00 og begav os til vores hotel Khukuri, hvor vi blev indkvarteret på et godt værelse med bad til 500 RP. Vi måtte dog stjæle håndbruseren fra naboværelset da vores egen var i en sørgelig forfatning.

Efter et hurtigt bad gik turen til en bank for at hæve lidt på vores visa kort. Det blev en sen affære, ca. 1 time og imens var det blevet regnvejr. Fra banken øje på en restaurant, hvor løb over. Regntiden var ophørt og regnvejret måtte være de sidste dråber, fik vi at vide af vores tjener. Efter maden tog vi hjem for at hvile lidt på hotellet. Vi havde dog kun lige lagt os, før en meget ensformig trommesang nåede vores værelse. Ved et nærmere eftersyn viste det sig at være et bryllupsarrangement der var startet.

Vi kikkede lidt på Pokhara og alle dens butikker med trekkingudstyr og spændende spisesteder. På vores tur fik vi hyret en guide (pris 10$) til føre os på en tur lidt uden for Pohkara på onsdag. Efter en god middag på en restaurant og kaffe og pandekager på en anden gik vi hjem til hotellet. Trommesangen var stadig i gang. Pludselig steg sangen i intensitet, vi måtte ned og se hvad der skete. Det var gommen, der var vendt tilbage fra Kathmandu med sin brud. Vi blev inviteret ind i haven for at følge selve bryllupsceremonien. Der blev gjort plads på nogle stole og hver gang vi ville tage et billede blev folk venligt genet af

vejen så vi kunne få så gode billeder som muligt. Nepalesere er flinke folk. Efter en times tid trak vi os tilbage. Lige nu er kl. 23.30 og trommesangen er stadig i gang.

Susan siger der er firben på værelse, jeg har endnu ikke set dem.

Tirsdag den 12. oktober

Vi vågnede kl. 7.30 fik morgenmad til ca. 15 kr., og en rigtig flot udsigt over Phewa-søens still vand. Vi kunne se Fish-tall, der skød op bag de lavere bjerge. Vi tog vandrestøvlerne på, for at gå ud til Davifalls og nogle grotter, vi havde læst om. Men først måtte vi lige i banken, og oplevelsen fra i går gentog sig. Udfylde papirer, stå i en kø, aflevere visa og papirer, så stå i en anden kø, for efter ca. 1 time at få udleveret 18.000 Rs. Nepal er et pragtfuld land, men de verdens mest elendige banksystem, det var nemmere at bruge et vekselkontor selv om de bruger en lidt dårligere kurs.

Det var en varm dag ca. 30 grader, selv om det var lidt overskyet. Det var et flot vandfald, men der var ikke så meget ved hulerne, de var opstået, da man sænkede vandstanden i Phewa-søen ved Phokara.

Der lå også en Tibetansk lejr i nærheden, som vi gik hen og så på. De havde deres egen skole og forretninger, de blev for øvrigt ikke ret godt behandlet af Nepaleserne, som ikke rigtig vil acceptere dem.

Vi gik ud til flyvepladsen, for at høre hvad en flybillet til Khatmandu kostede. 61$ for en enkelt billet. Senere på eftermiddagen gik vi en tur langs med søen nord på. Vi kom ud af byen og ud på landet. Der lå et lille hotel bygget ud over søen. Der er en utrolig flot udsigt og en fred og ro, som var ubeskrivelig. Det var mørkt inden vi når tilbage til byen. Vi spiser aftensmad på en restant på 1. sal med udsigt til et vejkryds og en politirazzia. Det viser sig at være en ret så fredelig forestilling. Betjentene er bevæbnede med hvid malede kæppe. Mange bliver stoppet, men ingen bliver noteret, de får bare at vide at de f.eks. skal huske at køre med hjelm og ikke må være 3 – 4 på en motorcykel. Biler uden lys for lov at køre videre og betjentene uddeler kun venlige skulderklap.

Onsdag den 13. oktober

Vi stod tidligt op for at nyde morgenmaden i fred og ro og måske se en flot solopgang over Fish-tall. Det var desværre ikke rigtig klart vejr her til morgen. Vi skal på vores første lille trekkingtur med guide. Vores guide er en 22 årig fyr ved navn Guru, han studerede økonomi om formiddagen, og arbejder om eftermiddagen på trekkingkontoret, for at tjene til livets ophold. Det er en utrolig rar fyr, smilende og meget vidende om politik og historie og så har han en dejlig humor.

Vi mødtes med ham kl. 7.30 og kørte med taxi ud af byen, men først stoppede vi lige ved et marked, hvor han skulle købe lidt grønsager til sin mor, som vi skulle besøge. Fra bilen kunne vi se hele Annapurna massivet med Fish-Tall i midten rejse sig foran os med sol på, det var så utrolig flot og det kom helt bag på os, at man kunne se det så tydeligt hernede i byen.

Vi kørte nu op i bjergene af en ret dårlig vej og bjergene blev bare flottere og flottere, vi stoppede flere gange for at tage billeder, det var imponerende. Vores taxitur endte i Guru’s hjemby Kalikasthan, hvor vi skulle besøge hans mor. Hun boede i et lille sammenbygget hus med 2 – 3 rum. Vi blev inviteret indenfor og bænket ude i deres lille gård. Vi blev budt på te i det lille køkken, som kun bestod af et ildsted i gulvet, et par små taburetter og en lille reol til nogle krus og tallerkner af blik. Moderen ville gerne have, at vi blev og spiste (hun ville gerne beholde sin søn lidt længere, tror jeg) så vi gik ud i gården igen og fik vasket den højre hånd, som vi skulle spise med. Vi fik ris med varm mælk og grønsager til, det var lidt svært at få ned kl. 10 om formiddagen. De havde en bøffel, lidt geder og høns og lidt jord hvor de dyrkede ris og grønsager. Moderen var lidt bekymret over, at det var svært for hende og Guru’s søster som boede hjemme at passe det hele, for faderen deltog ikke i arbejdet.

Taxien var blevet sendt hjem og nu skulle vores trekkingtur rigtig starte. Vi gik ud gennem den lille landsby og Guru havde travlt med at hilse på gamle venner. Uden for byen viste han os en gammel ruin og han fortalte en hel masse om, hvordan der havde set ud i gamle dage og hvordan alle små byer havde deres egen fæstning. Han fører os nu på en pragtfuld tur ud over bjergene mellem træer og rismarker. Han viser os bananpalmer, mangotræer, ananas planter og orangetræer. Vi ender nede ved en stor sø, hvor man kan bad og sejle i små træbåde. Her er der også andre turister ellers har vi kun set nepalesere på turen. Vi hviler os lidt inden vi går til Bergas den nærmeste by for at tage en bus hjem til Pokhara.

Det har været en rigtig dejlig dag, så efter et bad på hotellet, går vi ned på trekkingkontoret og får aftalt en taxitur til Sarangkot næste morgen kl. 5, vi vil se en rigtig flot solopgang over Fish-tall. Og vi får også aftalt en ny tur med Guru til Dhambus. Vi prøver også at bestille vores bus til Kathmandu, men strømmen er gået og telefonen virker ikke, men Guru lover at ordne det for os.

Så går vi på restuanten ”Once á pond á time” og får noget dejlig fisk, bagefter kaffe og så hjem i seng, vi skal jo tidligt op.

Torsdag den 14. oktober

Vækkeuret ringede kl. 4.45. Uden morgenmad gik vi ned til taxien, der allerede ventede på os. Sarankot er et 1592 meter højt bjerg. Vi blev kørt op til en lille bjergby, så kunne taxien ikke komme længere og vi måtte fortsætte de sidste 500 meter til fods. 

På toppen af bjerget var der en meget flot udsigt til hele Annapurna massivet. På trods af det tidlige tidspunkt, var der allerede mange mennesker. Det var en hård tur op, men vi blev belønnet med den mest pragtfulde udsigt over adskillige af verdens højeste bjerge. Solens første stråler ramte netop Fishtail (6993 meter), da vi kom op. Vi betragtede sceneriet i en ½ times tid, som det tog før der var sol på alle toppene, det var fantastisk. Vi gik så en smule ned af bjerget til en lille restaurant for at få morgenmad. Efter morgenmaden gik vi en tur mere op på toppen, for at nyde udsigten endnu engang. Derefter gik vi hele turen ned til Phokara søen.

Det var en pragtfuld tur på en times tid ned gennem små landsbyer og gårde og langs rismarker og hele tiden med Annapurna bag os.

Vel nede ved søen, gik vi ind på en lille restaurant for at hvile ud og få lidt at drikke. Med stille musik i baggrunden nød vi udsigten til de lokale fiskere på søen og ørnene som svæver ud over søen. Hvis man ikke vidste bedre skulle man tro at vi sad på en 5 stjernet luksusresturant, men vi sidder i Phokara i en bolig for måske 6 personer som har indrettet sig med et par borde hvor folk kan sidde. Betjeningen bliver udført af datteren, en lille pige på 10 – 12 år.

Vi får hentet vores busbilletter tilbage til Kathmandu og får aftalt at starte vores trek til Dampus området i morgen kl. 6.00. Vi slentrede lidt rund i byen, fandt et sted ved søen og nød en øl og lidt chips. Aftensmaden blev indtaget på restauranten Once upon a time, og derefter tidligt i seng.

Fredag den 15. oktober

I dag skal vi til Dhampus, vi har aftalt at mødes med Guru kl. 6 til morgenkaffe. Så kører vi med taxi til Phedi ca. 20 km nord vest for Phokara. Det er en flot tur med bjergene foran os og Mardi River på højre side. Turen tager sin tid, for vi er midt i festival tiden, og man er ved at drive får og geder ned fra bjergene. Det er tradition at hver familie ofrer et dyr på 7. dagen i festivalen. I dag er det 6. dagen. Nogle af fårehyrderne kommer helt fra Tibet og har været undervejs i en måned.

Nå, men vi ankommer da til sidst til Phedi og nu begynder vores klatretur opad, vi går på en slags trappetrin der er hugget ind i bjerget og det går bare opad. Det tager os 3 timer at nå Dhampus, der er meget smukt og man kan se Fish-tall fra den rigtige vinkel, så bjerget rigtig ligner en fiskehale.

Om vi kikker op eller ned, så er der rismarker i en helt speciel og vidunderlig grøn farve. Dhampus er en grænsestation, hvor man skal have trekking tilladelse for at komme videre nordpå. Inden vi starter på nedturen, køber vi lige lidt at drikke. Vi går en anden vej ned mellem små landsbyer, hvor de har travlt med at male husene, så de er pæne til festivalen. Vi går også forbi et vandfald og skal over en bro bygget af bambus. Det tager os kun 1½ time at komme ned, og dernede holder taxien med en sovende chauffør. Vi kører nu til Khara for at spise frokost, æggekage te og kaffe, men Guru vil helst have Dalbath (deres nationalret ris og linsesuppe og grønsager). Restuanten er bare et blikskur med 2 bænke og et vakkelvornt bord.

Så kører vi hen for at se et plante forsøgscenter, som den britiske regering har givet Nepal. Vi får en kort rundvisning, da de ikke har så meget personale for tiden. Det er meget interessant at se, og jeg tror det er en god måde at hjælpe landet på. De skal lære at dyrke andre ting end ris.

Taxien ventede stadig på os, og nu var det tid til at køre hjem ad og sige farvel og tak for denne gang.

Efter et bad og lidt tøjvask gik vi ud til vores lille hotel uden for byen med udsigt over søen og nød en kop kaffe og stille musik. På vej tilbage til vores eget hotel fandt vi en restuant hvor vi fik en tibetansk fiskeret, det smagte vidunderligt.

Lørdag den 16. oktober

Vi skulle først med bussen til Kathmandu kl.8.00 så vi havde god tid til at spise morgenmad. Vi nyder i fulde drag vores sidste morgen i Pohkara. Det viser sig dog, at vi havde nydt det lidt for meget. Da vi når frem busstationen kl. 7.40 er bussen nemlig kørt. Vi havde fået vores ure stillet forkert, klokken var 8.10. Så det gjaldt om at skaffe en taxi til at indhente bussen. Det var en noget svær opgave, da det stadig var festivaltid og gaderne vrimler med folk og tusindvis af får og geder, foruden en del helligt kvæg, biler og overfyldte busser. Lidt uden for Pohkara lykkes det at indhente bussen og efter yderligere et stykke tid lykkes det at få den stoppet, puha. Vi ankommer planmæssigt til Kathmandu kl. 15.00. Hos Highlander får vi betalt vores trek, aftalt vores mountain flight og reserveret busbillet til Nargacut. Sidst på eftermiddagen var vi til møde med vores trekkingguide samt de to andre danskere som skulle med på trekket.

Søndag den 17. oktober

Trekking rute:

Trisuli Bazar  (ca. 70 km fra Kathmandu) – Jor Chautara – Kadunche – Dhading (ca. 50 km til Kathmandu).

Vi skulle mødes med de andre på trekkingbureauet kl. 8. Først fik vi morgenmad og så gik vi ned til den bus, som skulle køre os ud til startpunktet for vores trekkingtur. Det var en gammel ramponeret bus, der var 12 nepalesere der skulle være vores hjælpere på turen. 2 guider, 2 kokke og 8 bægerere, det var noget af en flok til at servicerer 4 danskere i 6 dage. Vi kørte ud af Kathmandu og efter en time af meget dårlig vej, holdt vi middagspause. Vi fik cola/te og boller, nepaleserne fik Dhal bath. Så kørte vi videre, det var en meget smuk tur, men den gav ofte sug i maven, når vi kom tæt på skrænterne, eller 2 busser skulle passere hinanden på de meget smalle veje uden autoværn.

Kl. 14 var vi fremme og vi skulle nu gå ca. 1 time til vores første lejrplads. Det var meget varmt og vores guide havde lidt problemer med bægerne, det viste sig at vi manglede 2, for 2 andre ville tilbage med bussen. Nå, men vores guide, som er en flink ung mand på 24 år, gik til nærmeste by, for at finde et par bægere, imens gik vi med den anden guide mod vores lejr.

Det var nogle utrolig gamle og tunge upraktiske telte vi havde med os og alt virkede lidt uorganiseret, men vi skal nu nok få en god tur.

Vi får te og kiks og går lidt rundt for at se på omgivelserne, mens lejren bliver gjort færdig. Frans og jeg forsøger os på en hængebro. Den er ca. 200 meter lang og den ser solid ud, men mange af gåbrædderne mangler. I den nærmeste lille landsby er alle indbyggerne ved at bygge en gynge, det er sjovt at iagttage, hvordan de laver reb af snoet græs og rejser enorme bambus stænger og får dem surret sammen.

Så er der aftensmad, vi skal spise i det største telt, som er spisetelt om dagen og sovetelt for nepaleserne om natten. Vi får først champignon suppe med papadums og bagefter stegte ris, nudler med grønsager og stegte kartofler og oksekød. Det er utroligt hvad vores kokke kan fremtrylle i det lille gamle køkkentelt de har med. Hele lejren består af 2 sovetelte til os danskere, et køkkentelt og spiseteltet og så et meget morsomt wc-telt (ca. ½ x ½ meter og så ca. 2 meter højt). Da vi har spist, kommer kokken og spørger om maden var tilfredsstillende og om vi vil have kaffe, te eller kakao. Så begynder guiden at spille på tromme og alle begynder at synge, det er ret hyggeligt. Udenfor teltet er folk fra landsbyen nu kommet til og de skiftes til at lave en dans i teltåbningen. Det er stadigvæk ret varmt, selv om det er sent om aftenen og det bliver da også en varm nat i soveposerne.

Mandag den 18. oktober

Vi blev vækket kl. 6.30 med te på madrassen samt to fade med varmt vand og sæbe til morgentoilettet. Morgenmaden er vafler, spejlæg, toast samt havregrød og mysli. Efter morgenmaden blev lejren pakket sammen og vi begav os af sted. 4 danskere, 1 guide, 1 sherpa, 1 kok, 1 køkkendreng og 6 bærere.

Det er en af de store Dage i festivalen og i alle landsbyer vi kom igennem slagtes får, geder, høns, ænder og enkelte bøfler. Vi får undervejs også købt en ged som skal være vores aftensmad. Vi fik en flot tur op og ned af bjergene, dog uden at stige voldsomt i højden. Vi startede i morges i 500 m. og endte dagen ved en lille flod i ca. 700 m. højde. Efter ankomst til vores lejr blev der serveret kaffe og te før middagen. Geden blev slagtet efter traditionen, det vil sige at geden til det sidste bliver beværtet med det fineste græs, mens den bliver kælet og klappet. Uden at geden opdager det, skilles hovedet fra kroppen men et enkelt slag med en khukuri, en stor tung kniv.

Middagen bestod af først en skål tomatsuppe som smagte fint derefter en pasta ret med ost. Så kom geden, den smagte himmelsk. Den bedste ret vi endnu havde fået her i Nepal. Til dessert blev serveret frisk frugt. Servicen omkring os er fantastisk, de primitive forhold taget i betragtning.

Tirsdag den 19. oktober

Vi vågnede op til regn, men alle morgenritualer blev fulgt. Te på sengen, vaskefadet, pakke rygsække, morgenmad (hver dag havde kokken fremtryllet noget nyt og spændende) og så klar til at gå.

Alle guider og bærere pakkede sig ind i plastik, men vi valgte at blive våde, da det var varmt og vi jo nok tørrede igen.

Det var en noget våd og glat tur, men ved frokosttid stilnede det lidt af, for at tage til igen om eftermiddagen. Vi valgte nu også regntøjet. Vi gik hele eftermiddagen, men så ikke meget, da udsigten var væk i regntåger. Det var lidt svært for vores unge guide at finde lejrplads, og kokken, som vist bestemte mest, var ikke nem at gøre tilpas. Vi finder dog en plads, hvor nogle børn leger med en gynge. Vi underholder os med dem, mens der bliver slået telte op. Kokken har igen fremtryllet en lækker middag, radisesuppe, stegt blomkål i dej, forårsruller, salat og frugt.

Guidens tromme er gået i stykker, så der er ikke meget andet at lave end at gå tidligt i seng, men det passer også fint efter en lang og anstrengende vandredag.

Onsdag den 20. oktober

Det regnede desværre også lidt her til morgen, men inden vi var færdige med morgenritualerne, klarede det op og solen kom frem. Efter at have gået en times tid, når vi en bakketop. Det viser sig at være et fantastisk udsigtspunkt, hvor vi kan se alle de store bjerge med sol på. De stod lysende klare og vi kunne se helt til Annapurna og Fish-tall ca. 100 km borte. Det var fantastisk smukt. Vi gik ned igen og nu gik turen gennem rismarker på smalle gesimser og glatte sten. Vores bægere som har gummisandaler på fødderne og jo bæger ca. 40 kg på ryggen, springer let af sted, og vi andre i vores gode vandrestøvler, har svært ved at stå fast, ret flovt.

Vi kommer gennem små landsbyer og i dag er det den store Tika-dag, så alle har farvede ris rørt op i yoghurt smurt i panden. Det er den dag, hvor alle skal hjem og velsignes af deres familie.

Efter frokost skulle vi op til trekkets højeste punkt på 1700 m.o.h.

Kort før vi skulle slå lejr, passerede vi et sted hvor der blev kogt/destilleret Roxy, den lokale brændevin. Efter at lejren var rejst, begav vores guide sig ned for at købe en flaske, vi skulle smage om aftenen. Efter en noget tam middag blev Roxyen serveret. Vores kok havde kogt Roxyen en ekstra gang for at være sikker på at der ikke var bakterier tilbage. Det havde helt sikket taget en god del af procenterne, men smagen var dog helt intakt og ganske enkelt forfærdelig.

Under middagen var regnen begyndt igen så vi krøb til køjs ved 19. tiden for at give blads til nepaleserne i spiseteltet.

Torsdag den 21. oktober

Vi blev vækket kl. 6, uden det sædvanlige morgenritual, men i stedet skulle vi hurtigt i tøjet og op på en høj knold lige ved siden af lejren. Da vi nåede toppen fik vi igen en fantastisk udsigt over Fishtail, Annapurna, Maneslu med flere imens solens første stråler ramte dem. Man bliver aldrig træt af det syn.

Efter vores morgenmad, som blev serveret da vi kom ned, begav vi os af sted på det sidste stykke af vores trekkingtur. 1½ time gik det opad, det var lidt hårdt lige efter morgenmad, men det gik derefter nedad igen ca. 4 timer på glatte sten og våd ler, det var lige så strengt. Igen gik turen igennem små hyggelige nepalesiske landsbyer med masser af glade børn og smilende voksne.  Undervejs fik vi flere gange flotte udsigter til bjergene med sneklædte toppe. Sidste del af turen gik gennem rismarker langs en flod. Efter frugtjuice og lidt kiks blev der tid til forfriskende og tiltrængt bad i floden, bare skønt.

Derefter frokost og lidt almindelig dasen. Senere gik vi en tur ind til den nærliggende by, hvorfra vi i morgen skal med bus tilbage til Kathmandu. Byen viste sig at være det mest triste syn, vi endnu havde set i Nepal. Den var ren slum, gråt, trist og beskidt. Den var meget langt fra de små hyggelige landsbyer i bjergene uden for offentlig vej. Vi fik købt 4 kolde colaer til at slukke den værste tørst og gik hjem til vores lejr for at ligge og nyde udsigten til de mindre skovklædte bjerge som var omkring lejren.

Aftensmaden var som sædvanlig suppe, nudler med ost og så stegte kartofler og spinat i små dejruller (smagte godt, men lå tungt). Kokken havde bagt chokoladekage, det er simpelt hen fantastisk, hvad han kan fremtrylle i det primitive køkken. Vi sad og hyggesnakkede og gik i seng ca. kl. 21.

Fredag den 22. oktober

Næste morgen sov alle lidt længe, efter morgenmaden tog vi et billede af hele holdet med bagagen. Så gik turen over floden og af sted til bussen, som skulle holde ovre i byen. Det viste sig at være en lokalbus, vi skulle køre med, og ikke den minibus, som vi var startet med. Der var bestilt 4 sæder til os, men det var ikke nemt at komme til at sidde ned, da bussen var fyldt til bristepunktet. På taget sad en 30 – 40 personer bl.a. vores bægere. Vi var pakket som burhøns. Vi kørte kun med bussen til første stop. Der bad vi vores guide om at ringe Highlænder op, så de kunne sende en bil ud efter os. 1½ time efter kom en minibus og kørte os direkte til Kathmandu. På Highlænder kontoret blev vi beværtet med cola og de prøvede at undskylde, hvad der var sket, igen blev festivalen gjort til syndebuk. Nå, men vi var alle i live og trekket havde jo ellers været godt, så vi ender med at sige farvel og tak.

På hotellet får vi os et bad og skiftet tøj, går en tur i byen for at finde et vaskeri, det lykkes langt om længe, de er gemt godt væk. Vi går på indisk restaurant ”Det tredje øje” og får kylling marsala.

Lørdag den 23. oktober

Vækkeuret var sat til kl. 6, det var dagen for vores mountain fight. Efter morgenmad tog vi en taxa til lufthavnen. Vi blev kaldt ud til vores fly en Bechs 1900, et 2-motores propelfly med plads til 16 personer, alle med vinduesplads. Vi fløj mod øst langs Himalaya. Det var en fantastisk tur, der var ikke en sky på himlen og vejret var klart. Efter 25 min. nåede vi Mt. Everest som rejste sig med sine 8848 meter, imponerende. Flyet fortsatte endnu lidt mod øst og vi så Makalu og Lotse, hvorefter flyet vendte og returnerede til Kathmandu. Undervejs fik alle lejlighed til at komme ud i cockpittet hvorfra udsigten var endnu bedre. Da vi nærmede os Kathmandu kunne vi tydelig se den sorte smog, som lå over byen, det var rart at vide, at vi skulle videre til Nagarkot om eftermiddagen.

Vi fik morgenmad på Pumpernikkel og slentrede derefter rundt i byen til kl. 13, hvor vi skulle med bussen til Nagarkot. Ved ankomst til Nagarkot blev vi overfaldet af folk som ville have os med til netop deres hotel. Vi havde set os varm på det bedste værelse på Peacefull Cottage, pris 30 $ pr nat. Efter 20 min. var vi booket ind for 26 $ for 2 nætter, svarende til 180 kr. Værelset havde panoramaudsigt til hele himmalaya, der var et fantastisk skue fra værelset. Så gik vi ud for at få lidt aftensmad, af små jordstier gik vi til restanten ”The end of the universe” for at spise. Det var et rigtigt hyggeligt sted med hippie stemning og hvor vi fik en rigtig god middag med øl for ca. 500 Rs. Vi var begge lidt klattede, og gik tilbage til hotellet og fik hot lemon med rom, hvorpå vi sagde godnat.

Søndag den 24. oktober

Vi vågnede lidt før kl. 6 solen var ikke stået op endnu, men fra sengen så vi solen stå op over Himmalaia. Folk stod oppe på tagene af de forskellige hoteller og skuttede sig på grund af kulden, mens vi lå dejlig varmt i sengen og så det hele. Det var et fantastisk syn og pengene for værelset var godt givet ud. Efter morgenmaden trissede vi bare lidt rundt og tog lidt billeder, så på de andre hoteller, der var ikke så meget man kunne foretage sig der, så om eftermiddagen gik vi ned for at forhøre os om bus til Baktapur. Vi kunne få 2 billetter med turistbussen for 50 Rs. pr. stk.

Mandag den 25. oktober

Vi vågnede lidt før kl. 6 og vi tog endnu en solopgang fra sengen, det er fantastisk at se bjergene blive mere og mere oplyste. Jeg glemte for resten, at vi i går aftes så en helt fantastisk solnedgang. Bjergene blev helt røde og det varede kun 10 min. så stod månen op over Mt. Everest. Kl. 8 stod vi op, gik op på tagterrassen og fik morgen kaffe og toast og jeg prøvede yoghurt med honning. Så skulle vi betale regningen. Der var for 2 overnatninger i værelset med Nargakots bedste udsigt, 2 gange morgenmad, 2 gange eftermiddagskaffe/te, 2 gange aftente med rom og en gang frokost i alt blev det 2665 Rs. ca. 250 danske kr.

Så gik vi ned til bussen, vi skulle med turistbussen til 5 kr., vi kunne også have taget den lokale til 1½ kr. men den så meget ramponeret ud og vi vidste at der var mange hårnålesving ned.

I Bhaktapur skulle vi betale for at komme ind i byen, som fungerer som et levende museum. Vi finder først et værelse på hotel Shiva til 8 $. Et pænt værelse men med bad på gangen. Så går vi ud for at kikke lidt på byen og finde et sted at spise frokost. Det er en meget flot gammel by med flisebelagt gader. Der er templer overalt med mange fine udskæringer. På en plads over for et tempel ligger en restaurant med svalegang, vi går derop og bestiller øl, suppe og mo-mo (små pasta stykker med stærkt fyld). Vi går ned og ser på keramik i pottemagergaden og på alle de flotte templer, som dog har taget megen skade efter jordskælvet i 1934.

Kl. 19 går vi ud for at finde en restaurant, men nu er der ikke ret mange mennesker i gaderne, der er faktisk ret øde. Det virker som om byen kun er en turistby for endagsturister, så vi beslutter at vi vil køre til Kathmandu næste formiddag.

Tirsdag den 26. oktober

Vinduerne på vores værelse vender lige ud til pladsen og det store klokkespil, som vækker os her til morgen. Vi går ned i restauranten og får morgenmad. Derefter slentrer vi lidt rundt i byen. Vi tager el-bussen til Kathmandu. Det tager ½ time og koster 40 øre, den er noget ramponeret, men kører fint. Til sidst er den godt fyldt, men der er dog ingen på taget. Vi tager en Tuk-tuk til hotel Kantipur. De har desværre ikke nogen ledige værelser, men efter lidt forhandling, får vi alligevel et værelse til 7$, men det ligger lige op af receptionen. Vi spiser frokost på hotellet, og går en tur i byen. Fordriver hele eftermiddagen med at kikke mere på templer og spændende pladser i byen. Ved floden ser vi på ligbrændingspladser, som på os virker lidt uhyggeligt.

Onsdag den 27. oktober

Morgenmaden fik vi i et lille bageri, med dejlig frisk brød. Efter morgenmaden gik vi til International guesthouse, hvor det lykkedes Frans at forhandle et 20$ værelse ned til 12$. Så vi skifter lige hotel igen. Bagefter gik vi til Patan og fandt en god restaurant med udsigt over Durban square med himmalay i baggrunden. Jeg har fået en kraftig forkølelse, så vi tager en taxi tilbage, og jeg må lægge mig, mens Frans endnu engang går ud i byens mylder. Da han kommer tilbage er han ny klippet og har fået bodymassage, jeg er noget misundelig. Vi går ud for at spise aftensmad for sidste gang i Kathmandu.

Vi tager den sædvanlige restaurant og får dejlig suppe og springrolls. Jeg har det stadig ikke godt, og vil bare hjem og sove.

Torsdag den 28. oktober

Vi spiser morgenmad i bageriet, men jeg har vist ret høj feber, så jeg tager tilbage til hotellet og Frans tager en Tuk-tuk til floden, i håb om at overvære en ligbrænding, men han har ikke heldet med sig. Da Frans kommer tilbage tager vi bad og pakker rygsækkene. Vi går så lige en lille tur i byen og kikker efter lidt souvenir. Vi tager en taxa til lufthavnen. Vi er blevet anbefalet at komme i god tid og der er 4 timer til flyet skal lette, men der er allerede lang kø foran tjek-in. Golf-air har ry for at overbooke, og i går var der 70 der ikke kom med, så de håber jo på at komme af sted i dag. De har problemer med at finde vores reservation, men efter at vi har vist vores stempler på at billetterne er reconfirmed og Frans har snakket med store bogstaver og de kan se jeg er syg, så finder de heldigvis plads til os. Nu sidder vi i flyet mod Berain og har fået dejlig mad. Vi var lidt forsinkede, så vi håber, vi når det næste fly. Det gjorde vi, for det var også lidt forsinket, så nu sidder vi i flyet til London og ser film. Man kunne vælge mellem 6 – 7 film, så Frans tilbragte hele natten med at se film.

Fredag den 29. oktober

Forsinkelsen gjorde at vi kun havde 1 time i London, men det gjorde ikke noget. Det er meget overskyet og koldt da vi lander i København.

Vores pragtfulde tur til Nepal er slut, mon vi kommer derned igen?

Til top af siden