Nepal tur 2001                                                            Print venlig side

Efter vores første rejse til Nepal tabte vi fuldstændig vores hjerter til dette storslåede land.

Vi kunne derfor heller ikke lade være med at berette om vores oplevelse, når vi var sammen med andre mennesker.

Så i 2001 blev vi igen nødt til at besøge Nepal. Vore gode venner Bente og Niels havde fået voldsomt lyst til at tage med og sådan blev det.

Guru, vores nepalesiske ven, fik selvfølgelig lov til at arrangere en trekkingtur ved Annapurna for os.

Her er vores dagbog.

Torsdag den 11. oktober

Vi  bestilte billetter hos Aeroflot til 4.850 kr. pr. billet. Billigt, men det ser også ud til at være en lidt lang og besværlig rejse.

Vi skulle flyve med en Boeing 737-400 med 131 pladser til Moskva, så havde vi 10 timers ventetid, inden vi skulle videre til Kathmandu med en Tupolev 154M med plads til 132 passagerer. Vi havde dog lige en mellemlanding på en time i Sharjah i De Arabiske Emirater for at tanke op. På grund af uro ude i verden og ekstra flysikkerhed blev vi lidt forsinkede fra KBH, men det gjorde heldigvis bare opholdet i Moskva lufthavn kortere. I stedet for 10 timer skulle vi nu kun fordrive 8 timer i verdens kedeligste lufthavn.

Fredag den 12. oktober

Vi ankom til Kathmandu kl.12, en time før beregnet. Det gik fint og nemt med at få bagagen og komme gennem tolden.

Udenfor lufthavnen stod alle taxichaufførerne og forsøgte at kapre kunder. Vi ledte efter en chauffør til ”Potala Guesthouse”. Jeg fandt ham og vi blev alle mast ind i en lille taxi og så gik den vilde tur gennem Kathmandus smalle, hullede og trafik fyldte gader. Vi havde jo prøvet det før, men det var vist lidt af et kulturchok for Bente og Niels.

Da vi havde fået os indrettet på værelserne, gik vi ud i Thamals gader og op på Frans’ og min stamrestaurant for at nyde lidt kold øl og snaks. Så gik turen til Green Line busstation, for at købe billetter til Pokhaka søndag morgen. Nu var det blevet sidst på eftermiddagen og vi tog en taxa til Patan, for at se den gamle bydel og spise aftensmad. Vi valgte en restaurant med udsigt til bjergene, og solnedgang over Himalaya. Da vi kørte tilbage til hotellet, var alle trætte og glædede sig til at ligge i en rigtig seng og sove.

Lørdag den 13. oktober

Vi startede dagen med dejlig morgenkaffe og nybagt brød i et lille bageri. Vi skulle op og se Abetemplet, helst så tidligt om morgnen som muligt, da det ellers kan blive en meget varm fornøjelse. Det ligger på en høj bakketop med 500 trappetrin op til templet, men så bliver man også belønnet af en meget flot udsigt. Vi gik lidt rundt deroppe og tog nogle billeder, morede os over aberne og forsøgte at undgå de mest ihærdige sælgere af souvenirers.  Så gik turen til Aeroflots kontor, hvor vi fik reconfirmeret billetterne. Bagefter gik vi ind for at se Kathmandu Durban Squere. Man skulle nu betale en entre på 200 Rp, det går til at holde bydelen ren og pæn. Vi dryssede lidt omkring og endte oppe på en restaurant, hvor vi spiste en lidt sen frokost. Tilbage i Thamal kikkede vi på sjaler og sportstøj og til sidst endte vi inde hos en skrædder, hvor Frans bestilte et jakkesæt i gråt kasmiruld og et par skjorter og Niels bestilte 3 skjorter. Aftensmaden fik vi på den sædvanlige restaurant.

Søndag den 14. oktober

Efter en hurtig morgenmad gik vi ned til Green Line bussen. Vi var i god tid og gik og kikkede lidt. Vi kørte kl. 8 og det blev en fin tur til Pokhara, det var lige så flot som for 2 år siden, bortset fra at det er trist at se alle dem, der lever af at bo op til vejen. Deres huse er bare usle blikskure, og deres børn og dyr lever i konstant fare for at blive kørt ned, samtidig med at deres indåndingsluft er godt blandet med diesel os.

I Pokhara stod Guru og ventede på os. Det var dejligt at se ham igen. Vi kørte samlet hen og så på et hotel til 4$ pr. dobbeltværelse, de så fine ud. Vi kikkede lidt på byen og gjorde nogle indkøb, aftensmaden spiste vi på ”Once a pond a time” sammen med Guru. Vi tog aftenkaffen et andet sted, og fik aftalt og gennemgået, hvad vi skulle bruge til trekkingturen de næste 11 dage.

Mandag den 15. oktober

Vi startede dagen med et bad, så morgenmad, så hen og veksle $ til Rp, kursen var 75. Vi mødtes med Guru på kontoret og fik betalt hvad de to bærere skulle have i løn. De fik 5.000 Rp hver og trekkingtilladelserne for os fire blev 8.000 Rp. Vores bærere hed Brem og Burwan og de var henholdsvis 40 og 19 år og rigtig søde. Vi kørte nu i en minibus til Nayapol, det tog ca. 2 timer. Her startede vores trek, og klokken var nu blevet 12.

Vi skulle gå op til Hille den første dag. Det ville gå opad hele tiden, men var kun en halv vandredag. Midt på eftermiddagen begyndte det at regne, og Guru foreslog at vi fortsatte helt til Ulleri i  2075 meters højde, så næste dag ville blive noget nemmere. Luftfugtigheden var meget høj og det var ret så varmt, så det var lidt hårdt. Men alle nåede det og vi fandt et lille hotel. Værelserne var bare en række små kamre med 2 brikse og stå-lokum i gården.

Spisesalen var ret utæt, og da det var koldt, efter at solen var gået ned, ja, så valgte vi de varme soveposer, efter at vi havde fået dejlig varm suppe og momo (pasta med fyld). 

Tirsdag den 16. oktober

Vi vågnede kl. 6 til en pragtfuld morgen med krystalklar luft. Vi havde sovet rigtig godt og morgenmaden nød vi på en terrasse med udsigt til Annapurna South. Vi fik tibetansk brød med honning, stegte nudler og røræg. Pris for overnatning, aftensmad og morgenmad 1750 Rp. for alle 4.

Kl. 8.15 var vi klar til dagens etape. Vi startede med at gå  300 meter op af noget, der mindede om trapper. Vi var utrolig glade for, at vi havde taget det ekstra nap dagen før. Kl. 11.45 nåede vi Nangethanti i  2600 meters højde. Vi bestilte frokost suppe, stegte ris og stegte nudler og dahl bat til Niels.

Vi gik videre opad til Ghorepani, hvor vi var kl. 14.30. Det var en forholdsvis stor by, for den var knudepunkt for flere trekkingruter. Vi fandt et lidt sjovt hotel med masser af trapper og tykke tæpper på gangene. Det havde været en varm tur, men ikke så trykkende, som dagen før. Så samledes vi til te og hyggesnak. Vi bestilte aftensmad 4 x kyllingesuppe og 4 x kylling i karryris. Vi gik tidligt i seng, da vi skulle tidligt op næste morgen for at se solopgang på Poon Hill.

Onsdag den 17. oktober

Vi stod op kl. 5.00, klædte os godt på og begyndte den 400 meter lange opstigning til Poon Hill i 3193 meters højde. Det var helt mørkt og vi var ikke de eneste, der skulle derop. Vi gik faktisk i en lang række med hver sin lommelygte. Det lignede en lysende slange, der bevægede sig op af bjerget. Det var desværre overskyet og vi fik ikke set nogen solopgang. Det var nu en flot nedtur, og vi kunne da skimte bjergene mellem skyerne. Da vi kom ned, fik vi morgenmad og betalte for aftensmad, overnatning og morgenmad samlet pris 3000 Rp.

Vi startede med at gå nedad af ret stejle trapper, senere gik det mere ligeud og kl. 13 var vi i Shikha i 1935 meters højde. Vi skulle overnatte her, så det blev en rigtig nem dag. Vi spiste frokost, spillede lidt kort og kikkede lidt på den lille by, hvor landsbylivet gik sin gang. Der blev spundet garn og der blev høstet og tærsket. Det var et lille hyggeligt hotel, hvor der kun boede nogle få foruden os. Om aftenen begyndte det at blæse, og vi havde problemer med at holde på vinduer og døre,

som hele tiden sprang op. Strømmen gik også på et tidspunkt, og så kunne vi lige så godt gå i seng.

Torsdag den 18. oktober

Der var en pragtfuld udsigt fra vores værelser, vi kunne ligge i sengen og se solopgang over Annapurna South. Afregningen for frokost, aftensmad, overnatning og morgenmad 3000 Rp.

Det gik nedad det meste af dagen, men det var et ret vanskeligt terræn. Vi havde mange mulddyrs-karavaner og mange får og geder som skulle passere os, og ofte var stien så smal, at vi måtte stå og vente til de havde passeret. Vi skulle over 2 meget lange hængebroer inden vi nåede Tatopani i 1193 meters højde. Tatopani betyder varmt vand og der findes da også varme kilder i området. Da vi havde fået os indlogeret på et ret stort hotel, gik vi iført badetøj til de varme kilder. Der var bygget 2 beton bassiner og vandet var ca. 40 grader varmt. Det var svært at komme ned i det varme vand, men når man først sad der, så var det pragtfuldt, især for ømme muskler.

Vi fik dejlig aftensmad på hotellet. Der var strøm i byen, men den forsvandt hele tiden, og vi måtte falde i søvn til en bankende transformator. 

Fredag den 19. oktober

Vi har alle sovet godt og var klar til morgenmad kl. 7.30. Det er lidt dyrere her, så for frokost, aftensmad, værelser og morgenmad må vi af med 4000Rp.

Dagens etape skulle gå til Ghasa. Det første lange stykke gik vi langs med floden, vi måtte hoppe fra sten til sten og ofte var stien meget smal. Så begyndte det at gå opad og til frokost nåede vi Rupse vandfaldet. Lige før vi nåede Ghasa i 2015 meters højde, mødte vi Guru’s forældre, som var på pilgrimstur fra Muktinath. Hans mor var meget træt, men det var også en lang tur fra Kalikastan til Muktinath og tilbage igen på bare 8 dage. Vi havde 9 dage til at nå Muktinath. Vi blev velsignet af Guru`s far med tikka og en rød snor om halsen.

Værelserne i Ghasa var ikke så spændende, men hotellets spisestue var det. Det meste af rummet var fyldt op af en mægtigt bord med bænke om og der var masser af trekkere fra mange forskellige lande. Det blev til en meget hyggelig aften med kort tricks og drikken æblete og spise æbletærte.

Lørdag den 20. oktober

Vi stod op kl. 6.30 og morgenmaden bestod af müesli med curd (yoghurt). Vi fik betalt 2140 Rp for aftensmad, værelser og morgenmad.

Kl. 7.45 var vi klar til endnu en etape. Efter en kort opstigning rejste Tukuche peak og Dhaulagiri sig foran os, de stod krystalklare med sneen blinkende på toppen. Fotografi-apparaterne kom op i en fart, men for hver  5 meter vi bevægede os, blev sceneriet flottere.

Det blev en dag, hvor vi gik både meget op og ned. Vi stoppede i Lete for at drikke te og nyde udsigten fra 2480 meters højde. Landskabet havde forandret sig meget og det var mest lette fyrretræer, birketræer, spredte rismarker og ellers golde bjergformationer.

Frokosten spiste vi i Koketani, suppe og æblepie. Vi fortsatte nede i flodlejet til Kaligandaki river, hvor vi ledte efter fossiler, og vi fandt da også nogen. I Laijung fik vi te og fortsatte til et meget flot Budisttempel. Da vi nærmede os Tukuche i 2691 meters højde, havde husene skiftet byggestil til flade stenbygninger malet hvide med sort udskåret træværk. De var bygget som firlængede gårde, men bygget sammen i lange rækker. Det er ofte blæsende og det giver dem mulighed for at holde vinden ude og alle de flade tage er gode til at tørre majs og korn/ris på. Vi blev indlogeret på et hotel midt i byen. Det var et 200 år gammelt hus med en utrolig flot gård med svalegang og mange blomster. På taget var en tagterrasse med udsigt til bjergene.

Vi fik to pæne rum og der var en rigtig flot spisestue med to store borde med bænke omkring og varme under bordet. Vi gik ned for at se byens destilleri. Det var en dame der drev det og de lavede mange forskellige brandyer, bl.a. gulerodsbrandy og aprikosbrandy. Vi prøvesmagte lidt og købte også lidt ind. På hotellet fik vi dejlig aftensmad og sad og hyggede os med brandy og kortspil om aftenen.

Søndag den 21. oktober

Vi startede dagen med at gå en tur rundt i byen og se på flotte udskårne altaner og vinduer. Så fik vi betalt for aftensmad, overnatning og morgenmad i alt 2700 Rp.

Kl. 10 gik vi mod Marpha. Lige inden vi gik ud af Tukuche, gik vi ind for at besøge deres Tempel. En kvindelig munk viste os rundt og fortalte lidt om, hvordan templet blev passet og hvordan hun skulle passe det hvert 3. år og ellers rejse rundt i hele verden og besøge andre templer.

Vejen til Marpha gik gennem et goldt område. Det blæste meget, men da vinden altid kommer fra syd, havde vi den i ryggen. Kl. 12.30 dukkede Marpha op. Byen var ikke så charmerende som Tukuche, gaderne var smallere, men husene var ikke så flotte. Vi indlogerede os i et gammelt hus og gik en tur ned til floden gennem æbleplantager og rismarker. Så kikkede vi lidt på byen og fik kaffe og æblepie. Guru havde lavet en nepalesisk specialitet, grapefrugt plukket i stykker og mosset med yoghurt og salt og sukker og chili. Utrolig stærkt, nærmest uspiseligt, men nepaleserne synes det var godt.

Der var ret mange turister i Marpha. Man spiste aftensmad i hold, da køkkenet ikke kunne klare så mange på en gang. Da der stadigvæk ikke var nogen brusere med varmt vand, valgte vi at gå tidligt i seng.

Mandag den 22. oktober

Vi stod op kl. 6 og kl. 7.45 var vi klar til at gå, efter vi havde betalt for aftensmad, overnatning og morgenmad 3650 Rp. Det var utroligt flot vejr og da blæsten først kommer omkring kl. 11, ja, så var det helt stille. Det var et mærkeligt landskab, helt goldt og stenet, men med indhegnede æbleplantager. Ja, kl. 11 kom vinden og det blev til en sandstorm, men heldigvis nåede vi en lille by kl. 13, så vi kunne komme i læ og få lidt frokost. Vinden var nu så hård, at det faktisk også støvede noget inde på hotellet. Vi passerede hurtigt Jomson, som vi senere skulle flyve tilbage fra.

Kl. 15 nåede vi Kagbeni i  2800 meters højde, vi indlogerede os på hotel Mt. Everest og fik 2 rimelige værelser. Der var ikke meget at se på i byen, så vi bestilte aftensmad og fik et nogenlunde varmt bad. Efter aftensmaden fik vi en rigtig hyggelig snak med Guru, de fleste andre aftener havde der været nogen han kendte, eller vi havde været for trætte.

Tirsdag den 23. oktober

I dag skulle vi nå Muktinath trekkingturens mål. Så efter morgenmaden betalte vi 3100 Rp for mad og husly. Vi skulle stige ca. 1000 meter, så det blev en hård tur, for luften var tynd og stien gik bare op og op. Vi holdt mange pauser og gik næsten i slowmotion. Vi spiste frokost i Jharkot og fik os et fortjent hvil.

Vi ankom til Muktinath kl. 13 og befandt os nu i  3850 meters højde. Brem var gået i forvejen og havde fået værelser på Hotel North Pole til os. Det var gode værelser, men der var ikke noget varmt vand i hanerne. Jeg fik vasket lidt tøj og Frans tog sig en lur, Bente og Niels tog koldt bad, og måtte varme sig i soveposerne bagefter. Kl. 15 drak vi alle lemonte sammen og så gik vi en tur op til et af de 4 hellige templer som alle buddhister og hinduister skal besøge en gang i deres liv.

Vi dryssede lidt rundt i byen og købte lidt postkort og souvenir. Vi bestilte mad til kl. 6.30, men de var ikke særlig gode til at holde tiden, og vi fik heller ikke, hvad vi havde bestilt, det var faktisk et af de dårligste hoteller, vi havde boet på. Og så var der så utrolig koldt, det passede fint til hotellets navn.  

Onsdag den 24. oktober

Vi vågnede kl. 6.30 til en frostklar morgen. Det var også utrolig koldt inde på hotellet og betjeningen var stadig elendig, så da vi endelig havde fået morgenmad betalte vi 2500 Rp for aftensmad, værelser og morgenmad, det blev ikke til mange drikkepenge.

Vi kikkede lidt mere på byen og gik og nød de flotte bjerge og træerne i deres efterårsfarver. Kl. 10 begyndte vi at gå nedad. På vej ned stoppede vi et hyggeligt sted og fik te, en indisk pilgrimsfamilie havde også slået sig ned der, og det var utroligt som de var støjende og nogle rodehoveder.

Efter frokosten var vi nu kommet ned, hvor vinden var meget kraftig og vi havde den nu imod os. Det føltes heldigvis ikke så slemt, som vi havde forestillet os.

Det blev til en rigtig dejlig dag, og vi blev indlogeret på et ret flot hotel i Jomson, men desværre kun med koldt vand i bruserne. I restauranten mødte vi 3 danske piger, de 2 af dem arbejdede i Kathmandu på en projekt om jordskælv i Nepal, den tredje arbejdede som journalist på Sgilanka. De fortalte om en rigtig god tur de havde haft til Chitwan. Der skulle ikke mere være risiko for malaria, og de havde navnet på en god guide, så vi besluttede, at vi ville tage derned en tur, når vi havde været i Kaligastan.

Torsdag den 25. oktober

Vi fik afregnet med hotellet 4500 Rp, et lidt dyrt sted og ikke særlig hyggeligt. Nå, men det var sidste dag på trekket og vi skulle flyve tilbage til Pokhara. Vi kunne ikke lige finde Guru, men han var gået på æbletorvet, han skulle nemlig have en forfærdelig masse æbler med hjem.

Prisen i Jomson var 15 Rp. pr. kg. og i Pokhara kostede æbler 60 Rp. pr. kg. Lufthavnen var ret kaotisk, der er en masse fly fra forskellige selskaber og der er ret meget forvirring om at få den rigtige bagage i det rigtige fly. Nå, men vi kom på det rigtige fly og havde fået al vores bagage med. Det var desværre overskyet, så vi kunne ikke se de store bjerge, men vi kunne fint se de stier, vi havde gået på og de byer vi havde passeret. Da vi fløj over passet ved Gorepani, var vi kun 20 meter over platoet.

Da vi kom tilbage til hotellet, fik vi nogle bedre værelser og vi fik taget os et dejligt varmt bad, så en lidt sen frokost hos Mike nede ved søen. Guru kom og spiste lidt med og vi fik afregnet med ham for turen.

Vi fortalte Guru, at vi havde tænkt os at købe en ged som gave til hans forældre, jeg tror han først troede det var vores spøg, men da vi insisterede, tog han med os på markedet. Vi vakte en del opsigt, det er ikke hver dag 4 Europærer køber en ged i Nepal. Vi fandt en flot en og fik pruttet prisen ned til 3300 Rp. Så hjem til Guru, som boede på et lejet værelse i en villa med have, så geden kunne fint stå der til næste morgen. Vi døbte geden Gunnar og så drak vi te i haven, og fik hilst på familien, der boede i huset.

Resten af dagen blev brugt til lidt indkøb og ellers spise på en dejlig fiskerestaurant.

Fredag den 26. oktober

Vi mødtes med Guru og nu gik turen mod Kaligastan. Os fire og geden Gunnar i en lille taxi og Guru og en kammerat på motorcykel. Vejen var meget dårlig og det skramlede en del. På et tidspunkt faldt kofangeren af, men et stykke snor klarede problemet. Da vi ankom til Kaligastan var vi årsag til et helt lille opløb. Alle skulle se hvad de mærkelige danskere bragte med sig i taxien. Vi tror at Guru’s forældre blev meget glade for Gunnar. Mange af byens mænd skulle løfte og føle på geden og der blev sendt mange anerkendende blikke.

Vi blev budt på te med mælk og bagefter gik vi en lille tur, for at se på byen, inden vi skulle spise. Der blev serveret den sædvanlige dahl bath, men i en fin udgave med 2 slags kød. Vi fik vasket hænder og fødder og blev pladseret på en måtte ude i deres gård, så kom maden til os fire og Guru, han skulle nu instruere os i, hvordan man spiser på nepalesisk med fingrene. Der skal bruges lidt teknik for ikke at hele ansigtet bliver smurt ind i ris og sovs.

Om eftermiddagen gik vi en lidt længere tur, men desværre faldt Frans og forstuvede sin fod. Så jeg gik tilbage med ham til huset, mens de andre fortsatte turen. Inde i køkkenet var Guru’s mor og søster i gang med aftensmaden, som også skulle være dahl bath. Frans og Niels satte sig ud i køkkenet for at se hvordan maden blev fremstillet. Da vi havde spist, viste Guru os, hvor vi skulle sove. 2 i et lille rum, hvor der lige kunne være 2 senge (til hverdag redskabsskur) og 2 skulle have forældrenes soverum. Det afslog vi og klemte os alle 4 ind i redskabsskuret. 

Lørdag den 27. oktober

Vi blev vækket kl. 5.30 for vi skulle op og se solopgang. Frans’ fod havde det nu meget dårligt, den var hævet, blå og meget øm, så han blev liggende. Det blev en meget flot tur for os andre. Det var stadigvæk mørkt, da vi startede opstigningen og også ret koldt, men vi fik varmen, da det gik ret stejlt op. Vi nåede lige at se solens første stråler ramme Fish tall, da vi nåede op. Vi sad længe og nød udsigten til Annapurna, Fish tall og Maneslu. Vi fik også en meget flot tur ned, vi gik gennem rismarker og hilste på de bønder, der var i gang i markerne.

Da vi kom ned var det tid til te og morgenmaden, som for vores skyld blev til nudelsuppe i stedet for dahl bath. Det var efterhånden rygtedes at en dansker havde forstuvet sin fod, hvorefter den lokale medicinmand meldte sin ankomst. Frans blev sat på en taburet og benet lagt på en anden og så begyndte medicinmanden først at strø aske på foden, så lagde han en skarp sejl på, alt imens han mumlede/hvæsede nogle mantra. Frans takkede for hans hjælp.

Guru var nu ikke helt tilfreds med behandlingen og mente at der også skulle kogende saltvand på, så kvinderne blev beordret til at koge rigeligt vand. Frans’ fod blev nærmest kogt af, men han tog det som en mand. Ja, gå på foden kunne han ikke, så han blev sendt til Pokhara med den lokale bus, vi andre gik ned til Begnassøen som planlagt. Det blev en flot og varm tur. I Begna tog vi den lokale bus til Pokhara og en taxi til hotellet. Frans havde det bedre og fortalte at han havde humpet rundt og købt lidt ind. Han havde købt dunsovepose og fleecetrøje, lækre ting til næsten ingen penge. Vi sluttede dagen med dejlig fisk nede ved søen og så gik vi op til Welcome trek og snakkede lidt med Guru, vi skulle jo sige farvel i morgen og det var ikke nemt.

Søndag den 28. oktober

Vi spiste morgenmad på den lille fortovs cafe. Bussen vi skulle med kom, og vi var lidt nervøse for, at Guru ikke nåede at komme og sige farvel. Men det gjorde han, og han havde forberedt en hel lille ceremoni. Vi blev bænket ovre på kontoret og så fik vi først alle en gult silketørklæde, så fik Frans og Niels en nepalesisk hat og Bente og jeg en halskæde. Så havde han også købt gaver til Torben og Dorte og Rune og Janne (vores børn hjemme i Danmark), ja, vi var utrolig rørt alle sammen og der blev givet store knus med tårer i øjnene. Vi fik lige taget et afskedsbillede og så var det af sted med bussen.

Vejen derned var ikke så slem, som meget andet vi havde kørt på, og kl. 13.30 var vi nede ved Iceland Jungle ressort, hvor en mand stod og tog imod os. Vi skulle vente lidt der, inden vi blev kørt ned til floden og sejlet ud til den ø, vi skulle bo. Vi blev budt velkommen og fik fortalt om programmet for dagene, så blev vi indlogeret i nogle hytter og fik dejlig frokost. Kl.16 var der elefantridning, vi sad alle fire i en stor trækurv oppe på elefanten, mens en elefantfører sad foran lige bag elefantens ører. Det var nogle utrolig velopdragne elefanter, og det blev til en meget spændende 2 timers tur rundt i junglen. Vi så nogle aber i træerne, dyr i skovbunden og til sidst så vi 2 store panser næsehorn på meget tæt hold.

Før aftensmaden var der et lysbilledforedrag om junglens dyre og planteliv.  

Mandag den 29. oktober

Vi blev vækket kl. 5.30 og kl. 6 var der te og kaffe inden vi igen skulle ud på elefant-ridning. Det var utrolig flot at se skoven vågne. Den var indhyllet en tåge, som langsomt lettede, da solens stråler kom igennem. Vi så ikke mange dyr på denne tur, men til gengæld red vi over til en anden ø gennem en ret kraftig flod, det var svært for elefanterne at stå fast, men de klarede det alle sammen.

Da vi kom tilbage fik vi morgenmad og kl. 9.45 var der junglewalk. Vi gik af en sti langs med floden og vores guider gjorde meget stads af, at det var meget farligt, men de var kun bevæbnet med stokke. På et tidspunkt blev vi ført helt ned til floden og nu skulle vi sejle tilbage i kanoer.

Det var en dejlig sejltur og inde på bredden så vi aber leje i sandet. Da vi var kommet i land fik vi øje på et næsehorn på den modsatte bred. Efter frokost var der elefantbadning. Frans gik med elefanterne ud i vandet, han turde ikke ride på dem, for de elskede at smide folk af, og han var bange for at træde forkert på sin fod. Kl. 16 var der fugletur og endnu en elefantridning. Inden aftensmaden var der nepalesisk stik-dance. Det var utrolig flot når ca. 20 mand i ens dragter dansede og sloges med stave. Vi fik igen dejlig mad og så var det sengetid.

Tirsdag den 30. oktober

I dag skulle vi forlade Iceland ressort. Vi stod op kl. 7 og sprang en junglewalk over, for i stedet at pakke sammen lige så stille og roligt. Efter morgenmaden gik vi ned til kanoerne og blev sejlet over til busserne. Vi blev derefter kørt ind til hoved ressortet, hvor vi ventede på den lokale turistbus til Kathmandu. Det blev en lang og trættende tur, vi ankom først til Kathmandu kl. 17. Da vi godt ømme i bagdelene steg af bussen, blev vi overfaldet af en hob af taxichauffører. Det lykkedes at finde en der vidste hvor vores hotel lå.

Hotellet lå midt i et buddhistisk kloster og viste sig at være et skønt sted væk fra byens larm og os. Værelserne var dog lidt dyre 920 Rp for et dobbeltværelse med morgenmad, men det var det værd. Vi havde lidt travlt, da vi skulle ind til skrædderen for at se på det tøj han havde syet til os. Så vi tog en taxi ind til Thamal. Frans’ jakkesæt skulle rettes lidt, men skjorterne var færdige, og de var pæne Vi aftalte at komme igen og hente det sidste om to dage. Vi spiste aftensmad inde i Thamal inden vi kørte tilbage til hotellet. Vi fik aftalt med taxichaufføren at han skulle komme kl. 10 næste formiddag og hente os og køre os til Dhulikhel for 1500 Rp.

Onsdag den 31. oktober

Alle havde sovet rigtig dejligt og fået varmt bad. Vi skulle kun pakke dagtursryksække for vores tur til Dhulikhel indebar kun en overnatning. Vi samlede al den anden bagage og aftalte med hotellet at vi ville komme tilbage dagen efter.

Taxien var der kl. 10 som aftalt og det tog ca. en time at køre derud. Chaufføren satte os af ved et dyrt ressort, Frans og Niels gik op for at høre på prisen, 100$ for et dobbeltværelse dog inkl. morgenmad. Det lykkes at presse prisen til 40$, men det var stadigvæk for dyrt. På vej ned mødte de en mand, som kunne vise et par pæne værelser med udsigt til bjergene hos sin bror. Det var et rigtigt hyggeligt hus, hvor en lille familie var ved at bygge deres hjem om til et lille hotel. Så vi bookede to værelser gik alle ned i byen for at spise frokost. Ejeren af huset tilbød os at være guide til en tur til en nærliggende by Pauniti, med meget gamle huse. Vi tog imod tilbudet og turen gik langs rismarker, hvor der var travlt med høsten og efter to timer nåede vi en landevej og tog en lokal bus det sidste stykke. Det var en utrolig flot by og der var også et gammelt tempel. Vi fik en sodavand og kørte så med bus tilbage.

Konen i huset havde lavet dejlig dahl bath til os, og vi hyggede os i den lille spisestue inden vi gik i seng.

Torsdag den 1. november

Vi vågnede tidligt, for vi havde glædet os til at få den sidste solopgang over bjergene, men desværre det var overskyet, men vi nød dog morgenmaden oppe på terrassen. Så gik vi ned og så på køkkenhaven og fik taget lidt billeder af vores værter. Vi fik sagt farvel og tog en bus til Baktapur. Baktapur er en levende museumsby og det kostede 10$ for at komme ind. Vi brugte resten af dagen til at gå rundt og kikke på alle de

flotte gamle bygninger og fik da også købt lidt tøj og tørklæder. Vi fandt en taxi der ville køre os tilbage til Rabsel guest house for 300 Rp.

Vi tog et lille hvil inden vi igen begav os til skrædderen. Men Frans’ jakkesæt var stadigvæk ikke færdig. Vi aftalte at skrædderen skulle komme ud til vores hotel med tøjet senest næste dag kl. 15 for kl. 17 skulle vi køre ud i lufthavnen.

Det var jo vores sidste aften i Nepal, så det skulle fejres med en lækker middag. Vi gik på indisk restaurant og fik en lækker bøf med dildkartofler, ikke særlig indisk men det smagte godt.

Det var lidt sent da vi nåede tilbage til hotellet og vi måtte banke portneren op og så skynde os at liste i seng.

  Fredag den 2. november

Sidste dag i Nepal, inden vi skal i lufthavnen kl. 17. Til klosteret var knyttet en læge-klinik og der var en del danske kvinder der enten var tilknyttet klinikken eller det buddhistiske kloster. Efter at vi havde afregnet med gæst huset og gjort nogle indkøb, fik vi en dejlig frokost. Så gik vi tilbage til hotellets have for at drikke kaffe og vente på skrædderen. Men han lod vente på sig, 16.50 kom vores taxi til lufthavnen og kl. 16.55 kom Frans’ jakke og nogle forkerte bukser. Aftalen blev at vi beholdt jakken og så kunne de komme med de rigtige bukser ude i lufthavnen, så ville de få de sidste penge.

Og minsandten om ikke de nåede det og jakkesættet var i hus. Nu havde vi bare nogle timers ventetid i lufthavnen inden vi skulle flyve. Vi mødtes med mange af de danskere, vi havde set ude i bjergene og det var hyggeligt at udveksle oplevelser.

Vi fik nogle gode pladser med plads til lange ben i flyveren, så det blev en forholdsvis behagelig tur over Abu-dabai til Moskva. I Moskva havde vi kun 2 timers ventetid, det blev dog til 3, da vores fly var aflyst på grund af manglende passagerer, så vi måtte over Stockholm hjem. Så med 2 timers forsinkelse landede vi lørdag formiddag i København.

 Endnu en pragtfuld tur til Nepal, håber at vi en dag kan tage derned igen.

 Til top af side