Nepal tur 2008                                                         

Indien – Nepal oktober 2008 

For 3. gang har vi besluttet at tage til Nepal. Vi har holdt os væk længe på grund af alle de interne uroligheder mellem Maoisterne, politiet og monarkiet.

Men nu er kongen afsat og der har været ro i nogen tid, så nu skal det være. Sidst vi var i Nepal gik vi fra Pokhara til Muktinath og fortrød at vi ikke havde tid til at gå hele vejen rundt om Annapurna. Denne gang ville vi så tage turen den anden vej rundt og gå fra Besi Sahar til Muktinath og så flyve ned fra Jomson.

Vi ledte efter billige billetter og fandt ud af at vi denne gang ville rejse over Delhi i Indien. Vi fik nemt billetter til Delhi, men desværre havde vi problemer med billige billetter videre til Kathmandu. Vi havde også svært ved at få en god forbindelse, hvilket indebar at vi måtte tilbringe 5 dage i Delhi, i stedet for de 3 vi havde ønsket. 

2. oktober
Vi fløj fra KBH til Delhi med Switch Air. Vi havde en lille mellemlanding i Zürich og ankom til Delhi lokal tid kl. 1.30. Flytid i alt 10 timer. Pris pr. returbillet 4.300 kr.

Vi blev hentet i lufthavnen og kørt til det hotel, vi havde booket over nettet. Der var gået lidt kludder i bookningen og vi havde desværre ikke fået vores bekræftelse med, men vi fik et værelse og til den pris, vi havde fået oplyst på forhånd. Klokken blev hen ad 3 om natten, inden vi lå i en seng. Der var varmt i Delhi, selv om det var midt om natten, var det nok ca. 28 grader. 

3. – 6. oktober
Valgte at hyre en bil med privatchauffør alle dagene. 1. dag kørte vi rundt i Delhi og besøgte det Røde Fort, Lotusmoskeen og Indiagate. Så en 3 dages tur til Agra – Jaipur – Delhi. Vi besøgte Taj Mahal og forskellige andre smukke paladser og moskeer. 

7. oktober
I dag skal vi flyve til Kathmandu og vi glæder os alle tre. Det tog næsten en time at køre ud til lufthavnen, da trafikken nu var helt kaotisk. Der fandt vi ud af at vores billetter gjaldt 1. klasse. Flyet var 40 minutter forsinket, men vi kunne ikke komme til at give Guru vores nepalesiske ven besked.

Han ventede på os i lufthavnen og vi kørte alle 4 + bagage til hotellet i en Fiat 500, intet har forandret sig, men hvor er det dejligt at se ham og Nepal igen. Vi gik en tur i byen og fik købt ind til vores trekkingtur. Elastikbind, knæbind og diverse piller for alt muligt. Så sagde vi godnat til Guru og gik en tur på vores stamcafe, hvor vi fik en dejlig suppe og momo. Slentrede lidt rundt og fik en kop godnat-te.

8. oktober
Kl. 6 stod vi op og var klar med pakkede rygsække i forhallen på hotellet kl. 7, men Guru dukkede ikke op, så vi bestilte morgenmad. Han kom først kl. 8, da han havde haft travlt med at finde en bus, som kunne køre os til Besi Sahar. Det er festival og alle holder fri, men heldigvis kørte en enkelt bus derud. Det blev til en bustur på 7 timer på hårde sæder. Bente og jeg blev placeret ca. midt i bussen og Frans og Guru fik pladser oppe ved chaufføren (viste sig at være ret ubekvemme).

I Besi Sahar mødtes vi med Brem og Burwan, vores 2 bægere fra sidst vi var i Nepal i 2001. Skønt at se dem igen og nu kunne de begge lidt engelsk.

Vi fik en juice og lidt kiks og besluttede at vi ville starte trekket med det samme, i stedet for at overnatte her. Vi ville prøve at nå Khundi, måske kom der en bus vi kunne køre lidt med. Det kom der ikke og vi nåede først Khundi lige før det blev helt mørkt og før en mægtig regnbyge. Vi fik et fint værelse til 3 personer og jeg fik også et nogenlunde varmt bad. Vi satte os over i fællesrummet / spisesalen. Spillede lidt kort inden aftensmaden, som blev kylling i karry. Der var også andre trekkere og ejeren af stedet viste lysbilleder fra området, det blev en meget hyggelig aften, lige bortset fra at vi fik en melding over radioen, at et lille fly var styrtet ned i Dumla med 18 personer.

9. oktober
Vi vågnede op til en skøn udsigt til sneklædte bjergtoppe. Morgenmaden bestod af omelet og 2 stk. tapati. Regningen for aftensmad, overnatning og morgenmad lød på 1.815 RS (ca. 145 kr.) for os alle 3. Det er næsten ikke til at forstå, at det er så billigt.

Vi startede dagens vandring kl. 8 og det første stykke var let at gå, men de sidste 2 timer inden Bahundanda gik det stejlt opad og vi blev alle ret svedige. Det blev alligevel en let dag, da vi allerede var fremme kl. 13. Vi har fået et fint værelse, igen til 3 personer og spist en dejlig suppe og drukket lidt lemon te. Det er den mest betydningsfulde dag i festivalen, så Brem og Buwan vil ikke længere, da de vil have lov at fejre festival. Så de går i byen og køber en levende høne, som de slagter og tilbereder, så går de ud og køber 1 flaske Roxy (lokal sprut, ikke så stærk som snaps) Kl. 3 er maden færdig og de vil gerne have vi fejrer festival med dem, altså at vi deltager i deres måltid. Det er lidt sjovt, kyllingen er stegt i små stykker sammen med krydderier og vi sidder og spiser den med fingrene, de 3 nepalesere skyller godt ned med Roxy og vi andre har købt en øl. Der bliver hentet endnu en flaske Roxy og Buwan vil nu gerne have lidt penge af Guru, så han kan gå hen og spille dem op. Guru er ikke helt ædru, så vi får en længere udredning af hans projekt med børnehjem og trekkingbureau. Da vi synes samtalen begynder at gå i ring, foreslår jeg at vi går en tur i byen og kikker på børn og voksne der får sig en gyngetur. Der er blevet bygget et slags Pariserhjul i anledningen af festivalen. Ja, de fik mig, op i det monstrum og jeg vil ikke påstå at jeg kunne lide det, men alle nepaleserne fik sig en sund latter.

Tilbage på hotellet var strømmen gået og vi spillede kort med pandelamper på. Det blev næsten til en hel tradition.

Kl. 21.30 sagde vi pænt godnat og tak for i dag, de andre på hotellet ville vist feste videre. Buwan blev vistnok sendt i seng af Guru, da han havde spillet alle pengene op.

10. oktober
Var tidligt oppe og morgenmaden lød på nudelsuppe og pandekage. Vi startede med at gå stejlt ned til Syangey i 1150 m.o.h., det tog os 2 timer. Der holdt vi et lille hvil og fik dejlig lemonte. Så gik det opad til Jagat i 1250 m.o.h.. Der spiste vi frokost, Dall bat og stegte kartofler og suppe. Så videre opad til Chamjey i 1450 m.o.h. Guru mente at det skulle blive en streng og lang optur ca. 3 timer, men vi klarede det på 1½ time.

Vi er nu indlogeret på et lille hotel og har fået et værelse med udsigt. Til aften fik vi suppe, ris og brød. Så spillede vi kort og Guru fortalte endnu engang om hans vilde planer for trekking. Frans gjorde sig ihærdige anstrengelser for at fortælle ham, at det gjaldt om at være ærlig og ikke bare kalde noget økologisk.

11. oktober
Var igen tidligt oppe og i dag lød morgenmaden på tibetansk brød med ost og æggekage og kaffe. Vi forlod Chamjey kl. 8 og nåede Tal i 1650 m.o.h. kl. 10.45. Drak en masse lemon te og følte nu havde vi alle rigtig gode ben. Vi havde gået meget op og ned, men ingen havde nogen problemer.

Vi gik nu helt ned til floden af stier, der var hugget ind i klipperne. Der var dog sat gelænder op nogen steder, men der var også ret farlige passager. Nede ved floden, som engang var en stor sø, mærkede vi blæsten og kulden. Vi kan godt fornemme hvad der vil vente os, når vi kommer endnu højere op. Det gik stadig op og ned, vi ankom til Kartey kl. 12.30, men var ikke sultne, så vi fortsatte til Dharpani for frokost. Klokken var nået at blive 14 og vi var alle godt trætte. Det er dumt at vente med frokost til så sent. Vi fortsatte dog et par timer mere og nåede Baneque som ligger lidt efter Bagarchap. Men efter et bad og lidt tøjvask er alle friske igen. Så tiden inden aftensmaden blev fordrevet med dagbog-skrivning og kikken kort. Vi er næsten de eneste der bor på tehuset, så efter aftensmaden gik vi alle i seng og havde heller ingen problemer med at sove, selv om klokken kun var 21.

12. oktober
Sikken en morgen, at vågne op til solopgang over Manaslu. Først var sneen helt lyserød, senere blev den skinnende hvid. Morgenmaden var igen tibetansk brød og æggekage, det lægger en god bund inden dagens vandre etape.

Vi startede med at gå ret stejlt opad i 1½ time og selvom det var koldt her først på dagen, kom vi til at svede en del. Hele tiden havde vi de flotteste syn til Annapurna II og Manaslu. Vi kom forbi et sted, hvor et muldyr var styrtet ned af en skrænt og en 15 – 20 gribbe var i gang med at dele ådselet. Vi kom ret tæt på fuglene, som var enorm store.

Stien gik nu gennem skov, underligt med skov i 2.400 m.o.h. Det var lettere at gå her, selvom det stadig gik op og ned. Vi kom også over en del hængebroer. Vi holdt en lille te pause i Chamchok og kl. 13 var vi fremme i Chame. Vi fik frokost, stegte ris med lidt kylling. Frans var lidt træt og tog en lur, mens Bente og jeg gik en tur ud og så på byen. Her er både bank, internetcafe og safe water station. Her er også forretninger med diverse trekking udstyr og wc-papir i rigelige mængder.

Det er lidt tidligt at nå frem allerede kl. 13, der bliver en lang eftermiddag. Guru fortæller os, at vi ikke kan gå længere, for så kommer vi for hurtigt op i højderne og det er vigtigt at vi når at blive godt akklimatiseret.

Aftensmaden bliver bare til suppe og jeg går så i seng med uldundertøj og sovepose og tæppe.

13. oktober
Vi havde alle sovet lidt dårligt. Vi stod op kl. 6 og fik omelet og pandekager og sød te til morgenmad. Vi hentede vand på en safe water station og begyndte på det der blev til en ret let vandrerdag. Stien var bred og vi gik gennem fyrreskov. Vi mødte andre grupper af vandrere, der var faktisk lidt trængsel nogle steder. Vi fik øje på en fransk gruppe, der var på telttrek.  Guru opdagede at de brugte børn som bægere. Det var både piger og drenge på omkring 14 år. De bar på kurve, der vejede mellem 20 og 30 kg og de var ved at segne under vægten. Guru prøvede at snakke med dem, men de var bange for at miste deres job og ville ikke have, at han gjorde noget for at hjælpe dem. Den eneste måde man kan komme udnyttelse af børn til livs, er at turister nægter at rejse med bureauer, der benytter sig af børn.

Vi kom frem til Bratang kl. 9.45 og drak te og snakkede om de triste forhold for disse børn. Kl. 12 kom vi forbi et helt nyt tehus, hvor vi spiste frokost. Der var nu kun en times gang til Pisang, men Guru var nervøs for at alle tehuse ville være optaget, så han foreslog at vi blev her og sov.

Vi tog først alle en lille ”morfar”, fandt ud af at vi nu var oppe i en højde, hvor det var koldt hele dagen, så alt det uldne blev fundet frem. Heldigvis blev der tændt op i brændeovnen, så vi kunne sidde og spille kort og skrive dagbog uden at fryse. Aftensmaden bestod af stegte kartofler og stegte ris og suppe. Vi gik alle tidligt i seng.

14. oktober
Vi havde sovet nogenlunde og heldigvis ikke frosset, selvom det var frostvejr uden for. Der lå et rimlag over alt, det var utrolig smukt. Vi var tidligt oppe, da Guru mente det var bedst, at vi starte tidligt, så vi kunne være sikre på at finde overnatning i Manang. Så kl. 7.10 var alle klar iført hue, vanter og varme jakker. Det gik jævnt derud af igennem flot nåleskov og langs med floden, som vi krydsede et par gange. Vi nåede først frem til Pisang og der var rigtignok mange turister. Vi satte det lange ben foran, for ikke at skulle gå i en stor klump. Halvvejs til Manang gik vi forbi en lille lufthavn. Den havde vi ikke hørt om, men det var Guru’s nødplan, hvis vi ikke kunne klare at komme op over passet. Vi havde jo begrænset tid, så der var en mulighed for at flyve til Pokhara herfra. Vi holdt en lille te pause inden vi tog en hård opstigning. Vi nåede alle Manang kl. 13.30. Brem havde fundet et fint sted til os med udsigt til bjergene. Dejligt for her skal vi jo sove 2 nætter, så vi er sikre på rigtig akklimatisering. Vi var også heldige at få et varmt bad alle sammen. Efter badet fik vi lidt at spise og et stort glas af en lokal juice, som smagte helt vidunderligt. Vi gik en tur ud og så på byen, som var noget større end først antaget. Vi fik købt solbriller til Frans og halsedisser til os alle 3, de kunne også bruges som hue. Vi gik på cafe og fik dejlig kaffe og kanelsnegle.

15. oktober
Vågnede op til en flot solopgang over bjergene. Gik ned og fik en dejlig morgenmad kl. 8. Vi havde ikke set noget til hverken Guru eller Brem og Buwan, de dukkede først op kl. 9. Guru foreslog at vi gik en lille tur op en sø kaldet Iselake. Vi købte lidt chokolade og renset vand og så gik vi 3 og Buwan og Guru af sted. Brem ville holde en hvile dag. Vi gik stejlt op ca. 500 – 600 meter, det var hårdt og stien var meget dårlig, så vi næsten kravlede på alle 4. Vi opgav at gå helt op til Iselake, men nåede da et meget flot udsigtspunkt. Det var ret blæsende og koldt, men hvis man sad i læ, var det skønt at kikke ud over alle bjergtinderne med sne på. Nedturen blev faktisk værre end opturen. Guru ville finde en smutvej, som endte med at blive ret så halsbrækkende. Men ned kom vi, dog først kl. 14 og ret udmattede. Vi fik en dejlig tomatsuppe og mere juice til frokost og så tog vi en lille lur.

16. oktober
I dag skulle vi ikke gå ret langt, kun ca. 11 km til Later. Men vi skulle stige godt 700 meter, så det ville nok blive en lidt sej tur.

Vi stod op kl. 6 og pakkede rygsækkene for Brem skulle gå i forvejen og reservere værelse til os.

Vi var fremme kl. 12 og fik nogle fine værelser.

I dag fortalte Guru os, at vi skulle til at forberede os på turen op gennem passet. Ikke noget med at tage en lille ”morfar”, kun sove om natten. Vi skulle også helst drikke 3 liter væske og spise en masse hvidløgssuppe. Om eftermiddagen foreslog Guru, at vi gik en lille tur op til et hotel, der lå 500 meter højere oppe. Det er en god måde at akklimatisere sig på og være sikker på en god nattesøvn.

17. oktober
Vågnede kl. 6. Så vi fik alle en kraftig morgenmad med havregrød med æbler og pandekager. Vi startede kl. 8 og det gik rigtig fint op til hotellet, hvor vi havde været i går. Guru sendte en fyr i forvejen for at booke værelse og vi andre kravlede op og ned af smalle stier. Det var koldt og der var is på vandpytterne. Her er utrolig smukt og nu glæder vi os alle til dagen i morgen, hvor vi skal op i 5.415 m.o.h..

Vi var fremme kl. 12 og Guru kunne først ikke finde den fyr, der skulle have booket et værelse til os, men han dukkede heldigvis op. Vi var de heldige vindere af et værelse, det var godt nok det værste vi havde sovet i, men der var mange der måtte nøjes med en bænk eller en gulvplads i spisestuen.

Vi fik hvidløgssuppe til frokost og hele eftermiddagen sad vi og spillede kort og drak te og spiste mere hvidløgssuppe. Det blev en lang eftermiddag, hvor man bare følte sig inaktiv. Det er et lidt spøjst sted. Alle sidder bare og venter på at de næste dag skal op over passet. Der er hunde koldt, så alle sidder med huer og halstørklæder og jakker på. Der bliver udvekslet erfaringer og nogle dummer sig ved at drikke lidt øl. Det skulle ikke være godt, hvis man ønsker at undgå højdesyge.

Efter aftensmaden som bestod af en portion tomatsuppe, mere hvidløgssuppe og en mængde te og kogt vand.

Det er det mest uhumske sted vi har boet, toiletterne er under al kritik. Der er beskidt alle vegne og værelset er en lille træbygning som er meget utæt, så vinden blæser lige igennem. Nå, der er heller ikke meget plads, så vi kommer til at ligge tæt og kan dermed varme hinanden. Vi har kun kunnet få et tæppe, men det dækker fint os alle tre. Guru skaffer også en varmedunk.

18. oktober
Vi blev vækket kl. 3 og det var helt befriende at kunne stå op. Det føltes som man havde ligget vågen hele natten og bare lyttet til lyden af andre der skulle på toilettet. Havde også selv været nødt til at stå op et par gange for at benytte toilettet, da 3 liter væske jo også vil ud igen.

Det var afsindigt koldt og vi havde næsten al vores tøj på. Det var svært at spise morgenmad på dette tidspunkt, men Guru pressede os for at spise. Sagde det var vigtigt og at vi ikke fik noget før i aften.

De første 400 meter op var meget stejlt og glad, da det jo var frostvejr. Vi var mange der gik ud sammen og det stadig var mørkt, gik vi alle med pandelamper og det lignede en lang lysslange op af bjerget. Det første stykke op til tehuset High Camp var utrolig stejlt og glat.

Nu var det heldigvis ikke så stejlt mere, men det var stadig svært at flytte benene i den tynde luft. Bente som ikke er så berørt af den tynde luft, går i forvejen sammen med Brem. Vi så en fantastisk solopgang, mens vi kravlede opad. Vi nåede endelig toppen kl. 9, det var fantastisk at stå deroppe, efter en for os så enorm kraftanstrengelse. Vi måtte ikke blive oppe på toppen for længe, så bliver man højdesyg, så efter 10 minutter var det bare om at komme nedad.

Det blev en hård tur for Frans, han havde ondt i ryggen og syre i benene. Vi var nødt til at tage mange små pauser og Guru var bekymret for om han skulle miste fodfæstet. Men efter en nedtur på 3 ½ time, nåede vi ned til en restaurant, hvor Bente lå og ventede på os. Hun var kommet for 2 timer siden. Guru var ret imponeret, en 62 årrig dansk dame, der havde taget turen over Tourung La på under 6 ½ time, det var lige ved at være rekord.

Vi fik alle en kop te og lidt at spise inden vi tog den sidste time ned til Muktinath. Vi var godt brugte alle sammen, men havde det fint og var også lidt stolte af vores præstation.

Så fik vi lidt mad og kikkede lidt på Muktinath, hvor vi jo havde været for 7 år siden. Aftensmaden blev alt andet en hvidløgssuppe, der skal gå lidt tid inden vi har lyst til det igen. Frans fik yak bøf og vi andre fik stegte grønsager. Normalt plejer man at feste lidt efter at have klaret Tourung La, men vi ville hellere have en god lang nattesøvn.

19. oktober
Vi fik en rigtig god nat. I dag havde vi rigtig god tid til af få pakket og spist morgenmad. Guru og Buwan ville gerne besøge templet, inden vi skulle gå videre. Vi havde klædt os godt på, inden vi gik en tur ud i byen, men måtte tilbage og tage noget af tøjet af, da det var blevet betydelig varmere. Vi er jo også kommet ned i knap 4000 m.o.h.. Det blev en nem og smuk dag og vi genkendte rigtig meget fra vi var her sidst. Vi holdt også pause på den samme cafe, som vi havde siddet på for 7 år siden. Vi købte dejlige æbler og så hvordan alle bønderne arbejdede i deres marker og børn der legede.

Det sidste stykke inden Kagbeni gik stejlt ned og stien var meget dårlig, så vi skulle hele tiden passe på ikke at skride i gruset. Vi blev indlogeret på et dejligt lille hotel, hvor vi spiste en dejlig frokost. Frans fik chili chicken boneless og Bente og jeg fik suppe og forårsruller. Så gik vi en tur i byen, som viste sig at være ret interessant. Vi gik i de gamle gader og fandt et lille museum, men følte sig som hensat til middelalderen. Så gik vi på cafe og fik kaffe og chokoladekage, mens vi kikkede på livet på torvet.

Da vi kom tilbage på hotellet gik vi op i spisesalen for at skrive lidt dagbog. Der sad en fransk dame, som rejste alene og et australsk par og et par tyske mænd. Vi fik en rigtig hyggelig aften, hvor der blev snakket en masse.

20. oktober
Det blev en varm nat, så vi fik alle et brusebad inden vi gik ned og spiste morgenmad. Vi fik sagt farvel til alle vore nye venner og blev velsignet af ejerne af hotellet.

Det blev igen en nem tur langs flodlejet til Jomsom, som er i rivende udvikling. Der bliver bygget overalt og man skal passe på ikke at blive kørt ned af en bil eller motorcykel. Ja, det er jo noget uvant at se biler her, men der er nu bygget vej fra Pokhara til Jomsom.

Vi blev indlogeret på hotel Magtestic, som lignede sig selv. Vi har fået værelse med eget bad og så må det jo bruges. Så efter 3 gange bad og en masse tøjvask er det tid til frokost. På den anden side af gaden ligger en cafe med en stor terrasse på 1. sal med udsigt i Annapurna. Deroppe i solen sad vi så det meste af formiddagen og drak kaffe, te og øl. Vi nød at blive opvarmet af solen og få lidt farve i kinderne.

Desværre var aftensmaden ikke så god, Bente fik forårsruller med spagetti i og alt var lidt slasket. Gode værelser er ens betydende med god mad.

21. oktober
Stod op kl. 6.15 og pakkede alt sammen og gik ned for at få morgenmad. Så af sted til Jomsom airport. Der var lige så kaotisk som sidst. Alle for rundt om hinanden og alle nepalesere prøvede at få så meget frugt med i deres bagage som muligt. Det var ikke nemt at overskue, hvilken kø man skulle stille sig i, så godt vi havde Guru til at klare al det praktiske med billetter og bagagecheck in. Det var en Twin Otter til 16 personer vi skulle flyve med. Vi fik pladser helt oppe foran, og der var fri udsigt til cockpittet, så Frans fik nogle gode billeder af bjergene og start og landing i Pokhara.

Vi ankom til lufthavnen kl. 10 og i 2 taxaer kørte vi ind til hotellet Green Peace, som er rigtig fint og ligger lidt tilbagetrukket fra Lakesite og larmen. Vi fik pakket ud og besluttede at vasketøjsmængden var til et vaskeri og ikke til håndvask. Så vi fyldte en stor pose, gik ned og fandt et vaskeri i nærheden og fik os et kæmpe glas friskpresset juice. Det havde vi længtes efter i lang tid.

Vi vandrede ud til vores ynglingsresturant på den anden side af søen, hvor vi fik en rigtig dejlig frokost og nød synet af søen, fuglene og roen. Frans fik også øje på en masse paraglidere og vi opdagede at de havde landingsbane tæt på restauranten. Det kunne være spændende med sådan en flyvetur.

Så tog vi endnu en tur i byen og bestilte 4 sæt silkenattøj, som skulle syes. Bagefter gik vi på ”Once upon a time” og fik dejlig fisk til aftensmad. Vi sluttede dagen på kaffebar.

22. oktober
I dag sov vi længe og gik så ned på Davids for at spise en vidunderlig morgenmad med alt hvad hjertet kunne begære. I dag skulle vi besøge Guru’ søster, som blev gift for 6 år siden. Hun boede hos sin mands familie og så ud til at have det godt. Vi fik hilst på begge børnene, en pige på ca. 2 år og en dreng på 5 år. Huset var ret stort og der var ret meget jord til, som var udnyttet til køkkenhave til sidste millimeter. De holdt også høns og bøfler. Vi fik udvekslet lidt gaver og Sabina og Safal var især glade for de små bolde vi havde købt. Vi blev budt på te og dall batt og alle var rigtig flinke. Det er bare svært, når man ikke rigtig har fælles sprog. Kl. 12 kørte vi derfra igen og Frans besluttede at han ville bestille en tur i en paraglider til i morgen. Resten af eftermiddagen slaskede vi rundt og fik købt lidt sjaler og vekslet flere penge. Vi fandt en god restaurant til aftensmaden og fik også rigtig lækker mad.

23. oktober
Morgenmaden tog vi igen hos David. Frans skulle møde nede ved kontoret på Lakeside for at blive kørt op på bjerget, hvor starten gik for paraglidning. Bente og jeg ville tage en taxa op, og så gå ned. Vi fik en rigtig dejlig tur. Vejret var fint og vi var spændt på om vi ville få øje på Frans. Han skulle først starte kl. 11 og kl. var kun 10. Vi startede med at gå helt op til udsigtspunktet, der var bygget mange hoteller og små forretninger, jeg havde jo været der for 9 år siden, og det var svært at kende igen.

Det tog ret lang tid at komme ned, for vi skulle jo også se på vævede tæpper og anden kunsthåndværk. Vi så en masse paraglidere, men kunne ikke rigtig spotte den som Frans var med. Han fløj ikke alene, men havde en pilot med. Da vi kom ned til restauranten, sad Frans der allerede og drak te. Han havde haft en god flyvetur. Vi fik en dejlig frokost og gik tilbage til hotellet for at pakke til i morgen, for der skal vi tidligt af sted med bussen til Kathmandu.

24. oktober
I dag skal vi tilbage til Kathmandu. Vi blev vækket kl. 5.30 og fik pakket alle vores ting sammen. Så ned til David og spise morgenmad. Kl. 7 kørte vi med taxa til busstationen. Turen til Kathmandu gik fint om formiddagen med et par pauser og en udmærket frokost. Den sidste del af turen fra kl. 13 blev noget af et mareridt. Trafikken sneglede sig af sted og vi kørte vel med en gennemsnits fart på ca. 20 km i timen. Det viste sig at der var sket et grimt uheld, lige hvor vejen skulle over et pas og ikke er særlig bred. Det var en lastbil, der var kørt ud over kanten og nu prøvede redningsfolk at få den hejst op.

I Kathmandu ventede Guru på os og vi kørte i en taxa til hotellet. Vi fik os en kop te og fik lavet afsluttende regnskab med Guru. Så tog vi hen til Lars (dansk fyr, der er gift nepalesisk og har et børnehjem) boghandleren fra Kathmandu. Det er ham som har hjulpet os med overførsel af penge til Guru, mens han læste. Så gik vi alle ud for at spise afskedsmiddag.

25. oktober
Trist at skulle forlade Nepal igen, men ferier har jo en begrænset tid. Så der er ikke andet end at hoppe på flyveren til Delhi for imorgen at flyve hjem til Danmark igen.